Alle gode gange 100

Nogle gange må man sande, at en plan bare ikke virker. At den næste plan bare heller ikke virker. Og måske heller ikke den næste igen. Så kan man bare håbe på, at man rammer plet i 4. forsøg. Sådan er det med mine havestier.

Stier af stenmel og slotsgrus

De startede som stier af stenmel. Haven var ikke rigtigt vokset til dengang – det er den sådan set stadig ikke – men nu dog mere frodig end det første år, hvor stenmelet kom på. Jeg synes det så for formelt ud. For park-agtigt. Jeg kom derfor et lag slotsgrus ovenpå. Det så bedre ud, men to drenge og en hund med store poter og lyseblåt gulv, er en dårlig kombination. Især, når man ikke har tid til at vente på, at slotsgruset låser sig rigtigt fast.

Græsstier

Jeg vil derfor den geniale idé – troede jeg, at græs-stier var løsningen. Og indrømmet, jeg synes også, at det så monster-lækker ud – i starten.

Indsigten

Men det varede ikke længe. Jeg måtte sande, at der er al for meget færdsel og slid på vores gange. Alene den milliard gange, jeg selv går ad stierne hver dag er sikkert nok til, at det er et håbløst projekt. Som det tydeligt ses på billedet, så bliver stierne slidt fuldstændigt stykker.

Havestier

Man kan jo ikke holde ud at så på stier, der ser sådan ud. Altså er det bare at hoppe i arbejdstøjet og finde en anden løsning. Græsset blev skrællet af hovedgangen. Det har jo været varmt og tørt i ugevis, så det gik forholdsvis let. Rullegræsset var aldrig rigtigt kommet i gro – og havde ikke fået sat så lange rødder. Trillebøren var godt nok et kedeligt syn.

Havesti

Godt udgangspunkt for næste etape

Nå, men under græsset lå der heldigvis stadig et fast underlag af stabilgrus og stenmel. Det var bare, at rette af og skaffe nogle brugte fliser og chausse-sten. Sidstnævnte især, volder mig altid problemer. Jeg vil kun have dem, der er glatte  på den ene side – og de er lidt svære at få fat på.

Jeg holder meget af mottoet “godt begyndt er halvt fuldendt”. For, når man har skrællet græsset af gangene – så kan de jo ikke bare stå og se sådan ud. Så er man nødt til at rette af. Og når man har rettet af, så skal man jo skynde sig at få nogle fliser på – inden, at hunde-dyret har taget en rundtur med halen under numsen og hvirvlet det hele op.

Uformel åben-have-dag

Nu er næste problem så, at det jo ikke kan ligge og se sådan ud, når jeg holder en lille åbenhave-dag den 16. juni 2018. Og hvis der kommer nogen, så vil de snuble rundt. Men jeg mangler københavner chausse-sten. Så jeg skal have skaffet nogle – eller funder på en alternativ midlertidig løsning til de knap så kønne træklodser – inden for de næste par uger.

Udfordringen bliver heller ikke mindre af, at jeg så absolut også er nødt til at trække de visne græs-såler af de andre gange. De er dog nød til at nøjes med lidt stenmel i første omgang – indtil jeg har nogle flere materialer i hus.

Den ene ting, tager den anden…..

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!