Haveplaner

En god haveplan betaler sig…..

 

Haveplan under udarbejdelse

 

  • Kunne du tænke dig, at dit hus og have hang bedre sammen?
  • Kunne du tænke dig en smuk have, som ikke krævede meget arbejde?
  • Har du svært ved at skabe hyggelig rum i haven?
  • Er du træt af at spilde penge på planter, der dør?
  • Mangler du hyggelige siddepladser i haven?

Hvis du kan svare ja til bare eet af spørgsmålene, så er haverådgivning eller en haveplan fra Gardening by Hall en god idé.

Mange afholder sig fra at få lavet en haveplan fra start. Det er en udgift, som man helst vil spare. Men det er dyrt at spilde penge på planter, der dør – eller at anlægge en have, der ikke fungerer. Godt havedesign sparer penge. Ved at investere i en haveplan fra start, har man den rigtige ramme. Du behøver ikke nødvendigvis at omlægge hele haven på een gang. Med en god haveplan i hånden kan du skabe haven lidt ad gangen i dit eget tempo.

Den rette haveplan sikrer en smuk have helt efter dit ønsker og behov. Som havedesigner hjælper jeg dig med at finde din personlige have-stil, så dit hus og have hænger stilmæssigt sammen. På den måde bliver haven en forlængelse af dit hus.

Haveplaner

En haveplan er en detaljeret og målbar farvelagt tegning af haven. I planen indgår havens rum, siddepladser, strukturelle elementer, fx. en pergola, samt større beplantning, herunder navngivne træer, buske og klatreplanter. En haveplan indeholder som udgangspunkt ikke angivelse af beplantningen i havens bede, men dette er muligt at tilkøbe i forbindelse med haveplanens udarbejdelse eller efterfølgende.

Haveplanen tegnes i hånden på manifold papir eller kraftigt tegnepapir. Du får en råskitse af haveplanen tilsendt på mail, hvor du har mulighed for at komme med tilføjelser eller rettelser. Når kladden/råskitsen af haveplanen er godkendt af dig, rentegnes denne og sendes dels på mail – og dels med almindelig post, som quickbrev.

Sammen med haveplanen har du også mulighed for at få udarbejdet en elektronisk fil, som indeholder gode råd vedrørende haveplanens indhold, samt fotos og oplysninger om træer, buske og klatreplanter, som er valgt til din have. Filen indeholder desuden fotoillustration af forslag til relevante elementer, fx. en pergola, en bestemt type hegn mv. Dette katalog er et tilvalg.
Når haveplanen er rentegnet, bliver den tilsendt som foto på mail -eventuelt sammen med katalog-filen. Haveplanen bliver efterfølgende sendt via almindelig post. Haveplanen eller skitsen kan evt. efterfølgende gennemgås via telefon.
Med en haveplan i hånden kan du gå direkte igang med at plante. Du kan også vælge, at jeg hjælper dig med plantningen – enten ved, at jeg blot placerer planterne på rette sted, eller ved at jeg foretager al plantning. Vi kan også gøre det i fælleskab, hvis du ønsker det.

Kontakt

Har I lyst til at høre nærmere, så kontakt mig her

Eksempler

Nedenfor kan I se nogle eksempler på en haveplan.
Haveplan uden græs

Haveplan uden græs på vej til en kunde. Haven er en fritidshave på 500 m2.

 

Planen her er til en her nyanlagt have. Huset var nybygget og der var lagt jordvarme ned. Jordvarme medfører forholdsvis store begrænsninger i anlægget af haven. Man må ikke grave dybere end 50 cm. ned og der må ikke være skygge, der hvor kablerne er placeret.

Dette er en haveplan til en parcelhushave på godt og vel 500 m2. Haven havde i forvejen en masse lækre elementer og den del gamle smukke træer. Kunden havde et ønske om en stor køkkenhave med rene linier. Haven tilhører en børnefamilie og det var vigtigt for dem, at den eksisterende trampolin forblev placeret, hvor den var. Løsningen blev at pakke den ind i høj, blød beplantning.

Dette er også en haveplan for en kolonihave på cirka 350 m2. Grunden havde store niveauforskelle og kunden ville gerne have et stort område til frugt – og køkkenhave, ligesom der også skulle placeres et kommende skur. Planen tog udgangspunkt i den opbygning, som haven allerede havde, så forholdsvis små ændringer fik haven til at hænge sammen som en helhed.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!