HVORFOR VÆLGE GARDENING BY HALL?

 

Mit navn er Bonnie Hall, og jeg ejer virksomheden Gardening by Hall. Jeg er oprindeligt uddannet jurist.

Jeg har beskæftiget mig med havedesign, haverådgivning og indretning af haver i mange år. I 2016 startede jeg virksomheden Gardening by Hall.

Havekonsultationer og haveplanter fra Gardening by Hall

Jeg har selv anlagt min egen have. På mindre end 3 år byggede jeg det meste af et hus – og forvandlede en bar byggegrund til en frodig have. Jeg har lavet alt selv. Bygget drivhus, pergolaer og hegn, anlagt haverum, terrasser og stier, samt plantet alt. Hvis du gerne vil læse mere om mit personlige projekt med at skabe en have, så kan du finde flere indlæg om dette under fanen Inspiration, som du finder her: Blog

Jeg ved hvordan man skaber en have. Hvordan man etablerer den grundlæggende ramme for en smuk have. Den praktiske erfaring bruger jeg, når jeg hjælper mine kunder med at skabe deres drømmehaver. Når jeg designer en have, tænker jeg i grafiske linier, i havens funktioner, husets stil, havens beliggenhed, samt den stil, som kunden og jeg sammen besluttet, at haven skal have.

Når du booker en havekonsultation eller bestiller en haveplan hos Gardening by Hall, så kan du forvente, at mine råd og forslag tager udgangspunkt i dig. Dine ønsker. Din stil. Og dit behov. Jeg får dine ønsker til at hænge stilmæssigt sammen og gå op i en højere enhed.

Plantehjælp fra Gardening by Hall

Hvis du booker mig til at plante et bed – eller hjælpe dig med at plante et bed, så behøver du ikke en forudgående bedplan, men blot en planteliste. Jeg kender planterne og kan placere dem i forhold til hinanden, så bedet får den virkning, som du ønsker dig. Et beds udtryk bliver meget forskelligt alt efter om man planter flere planter sammen i større grupper – eller deler dem ud i mindre grupper. Tilsvarende har det stor betydning om – og hvordan – grupper af planter gentages i et bed. Alt dette slipper du for at tænke over eller sætte dig ind i, hvis jeg hjælper dig med plantearbejdet.

Havepasning fra Gardening by Hall

Hvis du vil have passet din have af Gardening by Hall – enten som en fast aftale – eller en enkel gang, så kan du forvente, at jeg udfører den aftalte opgave og efterlader din have pæn og opryddet, så du ikke skal tænke på havearbejde i den kommende tid.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!