Kolonihave i sne

Jeg gider det ikke. Slet ikke. Frost og sne hører til i januar og måske februar, men ikke i marts måned. I marts er jeg gået i forår-mood med forspiring og jordforbedring. Jeg har så mange planer for foråret – jeg skal ændre formen på havedammen, lave et tag til portalen til frugthaven, lave et højbed i drivhuset og ændre gulvbelægningen, lave belægning af marksten i frugthaven, plante et stort træ på terrassen og meget mere. Og jeg har ikke tid til mere sne.

a5zGKBOgSZmNrfy4ZNQ3aQ

Der er dog også nogle steder, hvor sneen og kulden ikke helt er blevet opdaget. I drivhuset går det fremad. Ferskentræernes knopper står på spring og det varer ikke mange dage, før jeg skal ud og lege bi med en lille pensel.

Dværgfersken

Dværg fersken i marts

 

Indenfor har jeg sat de første forspiringer i gang. Tre forskellige slags tomater (dadeltomat “Cherry Roma”, “Rød Ribstomat” og “Blue Beauty”), basilikum, snackpeber, en japansk dværg aubergine “Kamo”, samt lathyrus, salvie og Scabiosa. Næste hold kommer til at være violet klokkeranke, hvid måneblomst, Zinnia “Queen Red Lime” og Cosmos “Pied Piper Red”. Til april står den på såning af august, melon etc.

Forspiring

Forspiring. Jeg har glædet mig i flere måneder. Forspiring er noget af det bedste, jeg ved. Det giver håb og vidner om, at lige om lidt, så er det forår. I år vil jeg prøve at forespire løbende. Ikke kun her i foråret, hvor jeg virkelig har savnet at se noget spire og gro, men også længere hen på sæsonen, så kan kan få en løbende tilgang af små planter, som kan supplere bedene. Sidste år troede jeg ikke, at jeg kom til at mangle noget – men det gjorde jeg. I august og september havde jeg alligevel en masse huller efter ting, som var blevet klippet tilbage, fx. Geranium. Så i år vil jeg prøve at være lidt mere forberedt og tjekket.

Jeg vil gerne prøve at så noget nyt hvert år. Selvfølgelig har man brug for nogle af de samme ting hvert år, fx. en masse tomater og agurker. Jeg har ikke været helt heldig med mine tomater indtil videre. De har enten ikke smagt af nok – eller været nogle andre typer end dem, jeg troede, at jeg såede. Et år købte jeg en blandet pose øko tomat-frø hos Camilla Plum. Forspirede en hulens masse og delte med en veninde. Det faldt så så uheldigt ud for mig, at hun fik en masse, der var helt fantastiske – og jeg fik tre forskelllige, der alle var virkelig kedelige. I år har jeg besluttet mig for at være lidt mere stringent. Jeg sår tre slags og passer dem med alt det lækre, som jeg kan finde på. Måske endda lidt jordvarme til start. Og jeg vil udvide mit bed-areal i drivhuset og sætte dobbelt så mange tomater, som jeg plejer. Så i år håber jeg, at tomat-guden er med mig.

Hvad er I igang med at forspire? Prøver I noget nyt hver år – eller er det udelukkende gentagelser af det, som I har brug for og ved virker?

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!