Det, der optager mig allermest i haven lige nu, er vores nye bistade. Det er et såkaldt trugstade – og det er planen, at der skal flytte bier ind i slutningen af april. Bier og bistader er lidt af en videnskab. Hold nu op, hvor er der mange ting, som man skal have styr på. Først og fremmest er der valget af stade. De fleste biavlere – også hobby-biavlere – har bier i såkaldte opstablingsstader, som ligner styrenkasser oven på hinanden. Jeg har dog valgt et gammeldags trugstade, da de er meget kønnere. Selve proceduren for “opstillingen” inden i stadet er den mest udfordrende del. Man opdeler i områder med rammer til yngel og områder, hvor man har rammer til honning. Dronningen skal kunne gå på yndel-pladerne, men ikke i honningrammerne, da man jo ikke vil have æg og larver i honningen. Alle rammer sættes ikke i på een gang, men tilføjes løbende, ligesom man også skal huske at tjekke og behandle for en speciel mide – veroa-miden, som er det helt store emne for biavlere. Udover rammer med voks, røgpuster, mv. er der også beklædning som dragter og handsker. Man er nødt til at investere i en masse fra start, men jeg tror, at det bliver mega sjovt at have bier – følge deres liv, få en god bestøvning i haven og endda en masse lækker honning. På et godt år burde et bistade kunne give 50 kg. honning, så der skal deles ud til venner og naboer – og måske også sælges noget. Rundt om bistadet vil jeg plante en masse lave bi-planter, fx. Geranium.

 

 

 

En anden ting, der er godt gang i, er forspirring. Jeg har næsten sat 50 forskellige ting til forspiring, og indrømmet – det er altså nok lige i overkanten. Det startede i efteråret, hvor jeg plantede alle de frø, der skulle sås med det samme (friske) – eller skulle have en kuldeperiode for at spire. Jeg opdelte alle mine frø i poser med angivelse af hvornår jeg ville så dem – og om de skulle sås ude (i drivhuset) eller inde. Det blev til frygtelig mange poser og en hel masse såninger.

Jeg elsker, at se det spire og få noget til at gro. Og jeg er blevet enig med mig selv om, at der jo stadig er mange små huller i bedene, hvor jeg kan så småplanter. Det er mere kontrolleret at forspire og sætte planter af en vis størrelse ud i bedene. Specielt, når man gerne vil plante tæt. Hvis alt det nye skal have en chance i konkurrencen, så skal det have en vis størrelse fra start. Alle de ting, som jeg gerne vil have i drivhuset i år – ribstomater, cherrytomater, miniagurker, rød peber og melon, skal også forspires. Jeg har lånt en grolampe af en ven, så den passer de små tomatplanter, rød peber og basilikummen lige for tiden. Men jeg får et plads-problem, når der skal prikles og pottes om. Mit drivhus er slet ikke stort nok. Jeg må prøve at tænke ud af boksen….

Søndag den 19. marts 2017 har jeg et indlæg om forspiring på Havefolket.com.

 

 

En sidste ting, som jeg også har bedrevet tiden med, mens jeg venter på forår, er jordforbedring. Vi har tung lerjord i haveforeningen. Jeg har derfor investeret i en bigbag med jordforbedring specielt udviklet til lerjord. Den består af 33 pct. kompost, 33 pct. dyregødning og 33 pct. grus. Et super lækkert produkt. Det skal arbejdes lidt ned i jorden, men jeg tænker, at det kommer lidt af sig selv efterhånden, når der graves og plantes. Lidt ærgerlidt for alle de små spirer, som netop var begyndt at kigge frem, da jeg smed 5-10 cm. over dem igen – men de kommer jo. De er allerede ved at besejre det ekstra jordniveau.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!