Romantiske Cottage Garden bede

 

Kilde: Anne Gine, Staudecafeen

Bedene i den romantiske Cottage Garden stil er præget af et lidt vildt og uformelt udseende. For at opnå den rette virkning, er det vigtigt hvordan man sammensætter bedet. Nogle kombinationer fungerer bedre end andre. Det giver fx. en god effekt at kombinere skærmplanter med spir. Gode kombinationer kunne være høstanemoner og hjortetrøst, vild kørvel og lupin, pæoner og digitalis mv. Som naboplanter til roser fungerer lagebaldrian, stjerneskærm, storkenæb og røllike  helt perfekt. Der kunne nævnes mange andre.

Kilde: Anne Gine, Staudecafeen

Når man sammensætter et bed handler det også om at kombinere forskellige former og tyngder. En “tung” plante som fx. en pæon fungerer rigtigt godt sammen med en “let” skærmplante. ved at skabe kontraster mellem planterne i et bed opnår man en spændende dynamisk effekt.Der er desuden nogle planter, som er særligt gode til at skabe den romantiske afslappede havestil, fx. roser, lupiner, storkenæb, digitalis, dagpragtstjerne, stokroser, røllike, gulerodsblomst, mv.

Kilde: Anne Gine, Staudecafeen

Har du brug for hjælp til at sammensætte et nyt bed eller til at lave ændringer i et eksisterende bed, så kan Gardening by Hall komme med forslag til plantevalg afhængig af din jordtype. Vi udarbejder lister med planteforslag, fotos, farvetoner og blomstringstid. Vi kan også komme med forslag til hvordan de forskellige planter kunne placeres. Kontakt os via hjemmesiden eller ring på 20 82 86 46.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!