Haverum

Inddeling af en have i mindre haverum ændrer det visuelle indtryk af haven væsentligt. Haverum skaber hygge i haven og giver personlighed. Inddeling i rum opfordrer også i højere grad til at bruge hele haven. Ofte bliver een del af haven, især tæt på huset, brugt rigtigt meget, mens  de dele af haven, som ligger længst væk fra huset, ikke bliver brugt – eller ikke brugt nær så meget. Ved rumdeling i haven gør man hele haven til noget særligt. Ved at tildele en del af haven en særlig funktion, bliver det mere nærliggende at bruge netop den del af haven istedet for den, som man normalt plejer at bruge. Rumdeling kan også bruges til at definere en speciel stil og giver mulighed for at variere stilen i haven. Herudover er rumdeling rigtigt godt til at bryde en stor eller aflang have. Når man ikke kan overskue hele haven på een gang, virker den større og mere interessant, og man bliver automatisk nysgerrig efter hvad der gemmer sig i resten af haven.

Hvis du ønsker et tilbud på etablering af et haverum, så kontakt havekonsulent Bonnie Hall.

Afskærmning

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!