For pokker. Det blev jo sommer. Selvom ikke alle dage røbede dette lige meget. Det har været en blandet fornøjelse, men tingene er da groet. Nogle ting har fungeret bedre end andre. Og en enkel ting fungerede slet ikke – mere om det senere.

Vi starter med et billede oppefra. Det er herfra, at man virkelig kan se, hvor lille haven er. Den er meget nem at overskue. Det fjerner mystikken lidt, men giver et godt overblik over hvordan haven er bygget op. Enkelte områder kan ikke ses – frugthaven, bigården, alkoven og mit nye “pottingshed”, men alligevel en god del.

Bedene er vokset godt op. Foran huset havde jeg oprindeligt plantet en taks, men af en eller anden grund ville den bare ikke gro der. Den eneste forklaring, som jeg kan komme på er, at den blev gravet for voldsomt op på planteskolen. Den stod nemlig ikke i potte, da jeg købte den, men var plantet på “friland”. Men jeg ved ikke om terorien holder, for jeg har nu sat den på et mere ydmygt sted i haven – og nu skyder den. Uanset, så fik jeg plantet en pærekvæde i stedet. Og jeg er helt vild med den. Den har bare de lækreste blade og frugterne er dekorative – som lådne pærer. Jeg forestiller mig, at jeg vil bruge årets beskedne høst af pærekvæder til the.

 

Alkoven i pergolaen var et af forårets projekter. Man kan aldrig få for mange hyggekroge og siddepladser i en have. På denne plads er der sol om morgenen og skygge senere på dagen. Der er plantet en Arvensis Splendens rose op ad alkoven. Det kan ikke ses på billederne, men den er allerede vokset hen over taget på alkoven. Det er super godt, for den står plantet et forholdsvist skygget sted, så jeg var lidt i tvivl om den lille kæmpe sig op i lyset hurtigt nok til at komme rigtigt i gro. Men det gjorde den – og det er bare fedt. Det bliver fantastisk at sidde under en rosen-himmel.

x

Generelt lider mine bede under, at ikke alting har fået den rette størrelse endnu. Fordi alt er så nyplantet. Det er især roserne, som slet ikke har fået den pragt, som jeg havde forventet i år. Jeg klippede dem nok også rigeligt langt tilbage i foråret. Det gør jeg ikke næste april. Bedenes sammensætning er lagt an på, at de forskellige ting har deres “rigtige” højde. Jeg håber på et bedre rosen-år næste år. Der er plantet over 50 roser i min lille have – og det ses bare ikke i år.

Et af mine seneste projekter er “entreen”. Jeg har hele tiden ønsket mig en hule-agtig indgang, hvor man fik fornemmelsen af at gå i gennem en mørk jungle for så komme ud i lyset til den vilde beplantning. Mellem “skuret” og parkeringspladsens kastaniehegn er der blevet bygget en pergola. Ret simpelt, kræver ikke så meget og har en stor virkning. Ved havelågen er der plantet to blå Blåregn og i modsatte ende en Kaprifolie. Op ad kastaniehegnet er der et par klatreroser og nogle stedsegrønne Kaprifolie. Det skal nok komme til at lukke helt af. Måske gæsterne skal have manchet med til næste år. For at øge den jungle-aftige stemning har jeg udskiftet beplantning i bedet til kun at være bregner. Nogle, som jeg havde andre stedet i haven, suppleret med nogle nyindkøbte Hjortetunger. Det skal nok også få sin virkning til næste sæson.

Projektet sidste weekend var et “potting-shed”. Jeg havde fået nogle gamle døre af en god ven – og så var det jo bare at få en god idé. Min første idé var at lave et lille drivhus i et bed langs hækken, men ved nærmere eftertanke var det måske lige voldsomt nok for naboen. Ikke at de nogensinde har klaget over noget, men alligevel. I stedet lavede jeg dette lille værksted bag huset, hvor der alligevel ikke rigtigt skete noget spændende. Der skal en plexiglas plade på toppen, så døren kan holde til regnen. Min stærke nabo løftede døren op for mig. Hurra for gode naboer i kolonihaven.

Jeg har faktisk allerede indtaget det. For jeg havde nogle små Primula, som efterhånden godt kunne trænge til en hjælpende hånd. De havde en evig kamp med dræbersnegle i drivbænken, så nu er de kommet lidt op i højden – og må blive indtil de har vokset sig lidt større.

Ovenover ses den spæde start på mit næste projekt. Et espalier i frugthaven, hvor der skal plantes 14 æble-, pærer- og blommetræer. Søjletræer podet på en svag stamme. Det er meget vigtigt, når man vil have så mange frugttræer presset ind på så lille en plads, at man vælger træer på svag stamme. Jeg lod mig inspirere af kongen over alle konger – Monty Don. Han er ved at lave et tilsvarende espalier i sin have. Selve hans frugthave er selvfølgelig meget meget større end min, men hans espalier er lavere – kun omkring 150 cm., hvor mit er 190 cm. Indtil videre er der kun indkøbt to frugttræer, for det er svært at finde de rette gamle sorter, som har en egnet grenplacering til den rette beskæring. Kan kan også købe specielle søjle-frugttræer, men man kan ikke få de gamle sorter, som jeg vil have – kun nogle få nye sorter, som er udviklet specielt til formålet.

Til allersidst skal I lige have et billede af det, der ikke kom til at fungere i denne sæson. Honning-høsten. Jeg havde desværre fået en dronning, der ikke rigtigt fungerede. Hun lagde ikke nok æg og familien blev ikke så stor, som den skulle. Det betød, at jeg fik tilsat en ny dronning i juli måned. Hun ser ud til at være kommet godt i gang, men det var så sent på sæsonen, at hun ikke har kunne nå at køre familien højt nok op til, at det har givet noget på honningfronten. Jeg har ikke helt opgivet. Hvis vejret bliver godt de næste par uger, kan jeg måske nå at få et par tavler, som kan presses. Jeg tog en halv tavle fra i går, som blev presset. Bare for, at drengene kunne smage en lille smule af vores egen honning. Den smager pragtfuldt, så det ville være dejligt med et par glas mere i år. Nu må vi se. Man kan ikke vinde hver gang……..

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!