En aften, hvor jeg ikke kunne sove, fik jeg en genial idé. Hvorfor ikke lave en alkove i pergolaen. En hygge-krog med en bænk inde i bedet. Når man nu har fået sådan en god idé, så gælder det om – med det samme – at finde ud af, om det kan lade sig gøre. Så i regnvejr – gummistøvler og nattøj sprang jeg ud af sengen og ud til pergolaen, hvor jeg så stod og blev enig med mig selv om, at det stadig var en skide god idé. Næste morgen blev der fjernet en stolpe i pergolaen og knapt 3 meter af bedet blev ryddet. Det var i forvejen et bed, som jeg ikke havde tildelt særlig meget kærlighed. Det bestod ikke rigtigt at noget – og hver gang jeg kom hjem med noget lækkert fra planteskolen, så var det blevet tildelt et af de andre bede. Det her bed blev altid snydt. Så det var ikke det store afsavn at rydde et stykke. Gem-værdige planter blev flyttet til naboområderne. Nu er jeg nået så langt, ar der er kommet side-vægge på. Lamellerne til bagvæggen og taget er ved at blive malet. Godt hjulpet på vej af min gode ven Kong Martin fra Den Unikke Have – har jeg købt rosen Arvensis Splendens, som skal kravle op af siden og lægge sig på taget af alkoven.

l

Generelt er min have jo stadig på børnehave-stadiet. Den er nyplantet og kun lige ved at etablere sig. Det irriterer mig, men en skøn gammel tilvokset have tager altså sin tid. Derfor var det også en dobbelt ære, da Nina Ewald gæstede mig i fredags med sit kamera. Hun skal i gang med at lave en bog om små haver og havde spurgt om hun måtte kigge forbi min have. Om hun måtte! Det var et skønt besøg. Hun er verdens sødeste menneske – og sikke en erfaring. Det var virkelig en fornøjelse – og jeg var meget overrasket over, at hun kunne finde så meget at tage billeder af i min lille have. Den er jo slet ikke færdig, men linierne er der nogenlunde, selvom jeg stadig har mange planer om forbedringer. Nina kommer tilbage, når roserne blomstrer. Det glæder jeg mig til.

Bedene begynder så småt at lukke sig. Der er (desværre) stadig mange bare pletter. Jeg vil gerne have en meget mere tillukket have.

Flere af havens Geranium er begyndt at blomstre, primært Geranium phaeum. Jeg har flere forskellige slags. Jeg synes, de er fantastisk smukke med deres nuancer af lilla og bordeaux. Jeg har også fået nogle forskellige Primula, primært etage og kugle primula. De er så fine, og passer fantastisk til fx. Helleborus og violer. På denne tid af året er mine bede domineret af farvenuancer indenfor bordeaux og lilla. Senere på sæsoner tager roserne over, hvor mange er rosa. De rosa og abrikosfarvede roser og stauder er meget toneangivende resten af sommeren, men i år har jeg forsøgt at flette flere mørke nuancer ind.

For et par dage siden så mit sydbed sådan ud, men allerede nu er det næsten lukket til – og kun meget lidt jord ses nu. Utroligt hvad et par dage med sol og høje temperaturer kan udrette. Man kan næsten høre det gro.

Det eneste, der indtil videre ikke gror særligt fantastisk, er græsset midt på vores stier. Der er utroligt meget færdsel, og jeg må indrømme, at jeg er noget skeptisk overfor om det nogensinde vil lykkes. Alternativt må der lidt trædesten på.

Nu er jeg næsten på vej til Chelsea Flower Show i London og havetur i Vest-england med en veninde – og jeg vil overlade hus, børn, dyr og have til venner og familie. Der skal nok luges lidt, når jeg er tilbage. Spændende om græsset på stierne så  har fået en chance for at komme sig.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

... og få besked, når der er nyt på bloggen.

Du er nu tilmeldt!